Tidligere aktiviteter i ReMida

ReMida arrangerer jævnligt aktiviteter og kurser for børn og voksne.

ReMida deltager i børnekulturugen hvert år. Find vores aktivitet i kataloget.

ReMida er f.eks. hvert år en del af børnekulturugen (skolernes efterårsferie) med spændende aktiviteter.

I de sidste år kunne f.eks. børn deltage i fremstillingen af "En drømmeverden" i gamle skotøjsæsker.

Læs mere om tidligere aktiviteter herunder:

Børnekulturugen 2015

ReMida er hvert år en del af børnekulturugen, i skolernes efterårsferie, med spændende aktiviteter.

I 2015 kan børn deltage i fremstillingen af "En drømmehave" i skotøjsæsker. Der er workshops i dagene tirsdag den 13. onsdag den 14.  og torsdag den 15. oktober i tidsrummet 10 - 14.

Når man går ind i ReMida center Randers, er det som at gå ind i en fortryllet verden. Man kan ikke lade være med at kikke og røre ved det, man ser, med hænderne – og forundres. Det er næsten som 1001 nats eventyr. Du kan bygge din egen drømmeverden af ReMida materialer i en æske.

Vil glæder os til at byde mange velkommen igen.

By-projekt 2014

Vi er i øjeblikket optaget af at planlagt næste års by-projekt hvis tema som kommer til at hedde:

ReMida mellem himmel og hav.

Det kommer I til at høre meget mere om senere.

I 2014 afholdes ReMida ugen i de flotte lokaler på Helligåndshuset.

Det bliver i dagene fra den 4. april til den 11. april 2014.

Så sæt allerede nu et X i kalenderen.

Vi forventer, at afholde kurser for lærer og pædagoger som deltager i by-projektet i uge 2 2014.

ReMida Rager Op 2013

ReMida inviterer skoler og Dagtilbud til at designe stammer hvor ReMida-materialer indgår. 

I får tildelt en stamme, som er 10 cm i diameter og 2 meter høj. I må næsten gøre med den, hvad I vil. I kan gøre den højere, bredere, hamre i den, bore i den, male den. I må bare ikke korte den af. Tænk læreplanerne ind i stammen. Kan det være en matematisk stamme, en naturstamme, en sproglig stamme eller måske en stamme med bevægelse??? Fantasien sætter ingen grænser.

Vi har 100 stammer, som uddeles efter ”først til mølle” princippet. Alle de flotte og fantasifulde stammer I fremstiller, udstilles i ReMida ugen fra lørdag den 25. maj til torsdag den 30. maj på byens pladser… eller på Kulturhuset, hvis de ikke tåler vind og vejr. Stammerne skal være færdige senest den 10. maj. Vi forventer at de projektansvarlige deltager i et kursus, hvor der kan hentes inspiration til projektet onsdag den 17. april kl. 8.30 – 12.00.

Som underviser og inspirator kommer Anette Ryttergaard Jespersen. Anette er uddannet billedkunstlærer og er underviser på Randers Lille skole. Kursus og ReMida materialer er gratis.

Vi tilbyder te og kaffe, men I skal selv medbringe mad.

Bindende tilmelding til kursusdagen til rita.willum@randers.dk senest den 15. april 2013

Åbent eksperimentarium i Kulturhusets sal

Igen i år vil vi, i Remida-ugen, indrette Kulturhusets store sal til et eksperimentarium med lys og ReMida materialer. I er velkomne til at kikke ind og fordybe Jer i leg med ReMida- materialer på lystønder og overheads.

I salen har vi opstillet en yurt. Her kan I eksperimentere med træklodser i forskellige former. Der er gratis adgang _ Information samt tilmelding dertil kommer senere.

ReMida og byen 2012

Ugen strækker sig fra Lørdag d. 17. marts til torsdag d. 22. marts.

Inden ugen har byens børn arbejdet med at forvandle ReMida materialer til en by som skal gro frem på bibliotekets torv d. 16. marts.

Alle slags huse finder plads i byen; Huse vi kender, huse vi ikke kender, huse vi ville ønske fandtes ... kun fantasien sætter grænser.

I kulturhusets stor sal vil der i hele ugen være mulighed for at få en oplevelse for sanserne.  Kik ind i bibliotekets åbningstid og se hvad vi har fundet på i år.

ReMida og bevægelse 2011

ReMida igangsætter et projekt under titlen "ReMida og Bevægelse" i 2011.

Projektet er åbent for alle  i daginstitutioner, dagpleje og skoler.

Man kan deltage ved, at arbejde med bevægelse i form af mobiler i en proces hjemme på sin skole eller dagpasning, eller ved at besøge vores lys og bevægelses eksperimentarie på Kulturhuset i uge 12.

Eksperimentariet vil være åbent for offentligheden i weekenden i uge 11 samt dagene mandag til torsdag i uge 12

ReMida og lys 2010

Bestyrelsen har valgt i 2009 at lave et projekt som skulle øge kendskabet til ReMida.

Projektet hedder REMIDA OG LYS og løber i dagene 30. januar til 5. februar 2010.

Beskrivelse af projektet

Kreative og innovative kompetencer bliver en af Danmarks råstoffer i fremtiden. Derfor er det vigtigt at fremme lysten til at inddrage børn og unge i kreative og innovative processer, så de kan udvikle deres innovative potentialer. Samtidig er det vigtigt at inddrage børn i miljøspørgsmål og tanken om materialers genanvendelighed.

Målet med projektet er at fremme børns skabertrang, nysgerrighed og innovative kompetencer igennem arbejdet med overskudsmaterialer fra virksomheder og lys, samt skabe et nyt oplevelsesrum for byens borgere på byens nye ”rambla” på Østervold med lys og ReMida materialer.

Skoler og institutioner inviteres til over en hel uge i Randers midtby at arbejde og eksperimentere med ReMida materialer.

Projektets målgruppe og udbytte

Målgruppe: Randers Kommunes skoler, institutioner og borgere og interesserede fra hele landet

Børn, pædagoger, lærer, forældre og borgere i byen vil opleve kreativiteten sprudle for en stund og opleve et offentligt byrum få liv og lys i den mørke tid. Via projektet vil vi opfordre til at børn og unge inddrages endnu mere i kreative processer, for derved at fremme deres innovative kompetencer.

Besøgende til byen vil blive inspireret og oplyst om kreativitet og innovation.

Hent præsentation af ReMida og lyset